FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

SportMaster Frb

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

Martin Fugmann ny træner for 2. senior

Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere Martin Fugmann som ny cheftræner for klubbens næstbedste seniormandskab. Det er en sand klublegende, som takker ja til sin anden tørn som træner for 2. senior, og oveni har han præsteret meget flotte resultater i sine tidligere jobs i klubben.

 

Han var cheftræneren for det meget succesrige hold fra årgang 1996, hvor mange af spillerne i dag stadig er i klubben, og senest har han bygget 3. senior op fra bunden til i foråret at blive en suveræn vinder af serie 2. Nu skal han så overtage et 2. senior-hold, som klarede målsætningen om at blive i serie 1 ved at sende rivalerne fra FB ud af rækken på sidste spilledag.

 

”Vi er sindssygt glade for, at Martin Fugmann har takket ja til jobbet. Fugmann er eksponent for positiv fodbold og knusende dygtig til at udvikle den enkelte spillers fodboldmæssige kompetencer, og oveni fantastisk til at skabe en stærk social harmoni på et hold, så vi er overbeviste om, at han er den rigtige mand til at føre 2. senior videre,” siger sportschef Steffen Dam.

 

I skrivende stund er Fugmanns assistent ikke på plads, men det forventes at han kan præsenteres i den nærmeste fremtid. Indtil videre vil det så være Nicolai Baldorf, der fører 3. senior videre indtil en permanent løsning er fundet dér. Martin Fugmann afløser Peter Jensen som træner for 2. senior - sidstnævnte er stoppet efter et år i klubben.

 

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen