FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

SportMaster Frb

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

Fornuftige takter i første testkamp

FA 2000s bedste mandskab spillede lørdag den første træningskamp i det nye år, da Avedøre kiggede forbi Frederiksberg. Det blev til en fuldt fortjent sejr på 2-1 til FA 2000 i en kamp, hvor der dels blev afprøvet en del forskellige taktiske ting og dels var spilletid til alle skadesfri spillere i truppen, hvilket i sagens natur satte sit præg på kampen.

 

Allerede efter 13 minutter kom FA 2000 foran på et straffespark, som Michael Jonssen meget sikkert omsatte til mål og derfra fulgte en kamp, hvor den stod på god kontrol og samtidig masser af farlighed i specielt omstillingerne, som Avedøre havde store problemer med at forsvare sig imod.

 

Fem minutter før pausen burde føringen været blevet øget, men den fine chance blev desværre reddet af Avedøre-keeperen, mens gæsternes største chance kom i slutfasen af halvlegen, men her skød man over mål i en ellers gunstig position.

 

Kort efter pausen troede alle, at det var blevet 2-0, da en Avedøre-spiller spillede en af FA-spillerne fuldstændig blank for mål, men på trods af et helt tomt mål uden målmand lykkedes det på forunderlig vis at brænde chancen - og det er vist bedst ikke at nævne, hvem synderen var J

 

Det gør heldigvis ikke alverden at brænde sådanne chancer i træningskampe, og efter knap et kvarter lykkedes det så endelig at øge føringen, da Christopher Grube Jensen sendte bolden over stregen. Han er ny mand fra Herlev og kan blive et spændende bekendtskab i det kommende forår.

 

Avedøre fik bragt lidt spænding ind i kampen, da de med 12 minutter igen fik reduceret på et fint mål af Martin Nordentoft, og i slutfasen havde begge hold muligheder for at score. Det blev dog ikke til mere, og derfor endte med en fin sejr til 1. senior efter en godkendt indsats.

 

Næste opgave er AB på onsdag 19.30 på Frederiksberg Stadion, og det bliver en meget svær, men også interessant test af hvor langt holdet er på nuværende tidspunkt!

 

 

FA 2000 - Avedøre 2-1 (1-0)
1-0 Michael Jonssen (13., straffe)
2-0 Christopher Grube Jensen (57.)
2-1 Martin Nordentoft (78.)

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen