FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

SportMaster Frb

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

Glimrende uge med to dejlige sejre

Efter den sløje start på sæsonen med nederlaget til Union, skulle uge nummer to blive en noget bedre en af slagsen for 2. senior. Onsdag stod den på Prespa, som på dagen kom med et ganske stærkt mandskab, mens det lørdag var Sundbys KS-reserver, der stod på menuen.

 

Mod Prespa kom holdet ud med en stor energi, og satte sig hurtigt på kampen. Det var derfor mere end fortjent, at Frederik Peter Jensen udnytte Barbosas fremragende pasning og iskoldt udplacerede Prespa-keeperen efter 22 minutter. Kampen var i total kontrol, og det virkede som et spørgsmål om tid, før føringen ville blive udbygget.

 

Efter godt en halv time begik FA-forsvaret dog et klodset frispark, der korrekt blev fulgt op af et gult kort, og på det efterfølgende frispark fik Prespa såmænd udlignet til 1-1. Ondt skulle blive værre, for kort før FA blev fuldtallige, kom gæsterne foran på et fint angreb, hvor man dog godt kunne have ønsket sig lidt mere aggressive blåklædte spillere.

 

Efter pausen fik FA i den grad fat om kampen, og Prespa var kun sporadiske gæster i den anden ende. To store chancer bare i halvlegens begyndelse burde have givet mål, men blev brændt på det skammeligste, mens Prespa for deres del ramte overliggeren på en af deres få muligheder. Et mål her havde gjort det meget svært, men heldigvis sprang bolden i spil igen.

 

Prespa blev dog mere og mere trætte, som halvlegen skred frem, og selv om FA måtte se et korrekt Mads Piil Clausen-mål annulleret for en offside, der ikke var i nærheden af at være der, gav man ikke op - og det gav bonus. Først valgte Nicolai Stevs uselvisk at spille Frederik P helt fri til udligningsmålet, inden Jonathan Kure efter en dødbold tordnede føringsmålet ind blot få minutter senere.

 

Da Martin Andersen med 12 minutter igen headede Peter Madsen fine aflevering i nettet, var kampen afgjort, og kun sløseri i de afgørende situationer betød, at sejren "kun" blev på 4-2. Men der var en stor lettelse bagefter over at være i gang.

 

Lørdag gjaldt det så Sundby på udebane, hvor holdet var ramt af ret mange afbud på grund af skader og ferie. Men det lykkedes alligevel at hente en sejr på 2-1 i en kamp, hvor man specielt efter pausen var overlegne.

Sundby kom ellers foran kort før pausen direkte på frispark efter en halvleg, hvor FA havde ramt stolpen og brændt tre friløbere. Retfærdigvis ramte også Sundby stolpen i første halvleg.

 

Anden halvleg var dog et langt stormløb mod Sundby-målet, og det gav et straffespark, som Daniel Højland sikkert omsatte til udligningen. Otte minutter senere headede samme Daniel Højland - som leverede en flot kamp - så sejrsmålet i kassen efter assistmaskinen Nicolai Stevns havde sent et godt indlæg ind i panden på ham.

 

Igen var der chancer til nogle flere mål - også anden halvleg bød på brændte friløbere og et forsøg på stolpen - men det vigtigste var de tre point, og et avancement til andenpladsen!

 

FA 2000 - Prespa 4-2 (1-2)
1-0 Frederik Peter Jensen (22.)
1-1 Prespa (33.)
1-2 Prespa (42.)
2-2 Frederik Peter Jensen (70.)
3-2 Jonathan Kure (72.)
4-2 Martin Andersen (78.)


Sundby - FA 2000 1-2 (1-0)
1-0 Morten Sander (42.)
1-1 Daniel Højland Nielsen (56., straffe)
1-2 Daniel Højland Nielsen (64.)

 

 

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen