FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

SportMaster Frb

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

Steffen Dam tilbage som sportschef

Det er med stor glæde, at FA 2000 i dag kan præsentere Steffen Dam som ny sportschef for den åbne del af seniorafdelingen. Dam var sportschef i klubben fra 2009 til 2014 og er nu tilbage efter en afstikker til Jægersborg Boldklub.

 

"Vi er rigtigt glade for, at Dam sagde ja til at komme tilbage. Det er en person med både masser af erfaring i jobbet, stor dedikation, viden om vores klub og ikke mindst et stort FA-hjerte, som vi nu byder velkommen tilbage," siger senioransvarlig John Stevns Henriksen.

 

Selv er Steffen Dam også glad for igen at være en del af den sportslige ledelse i FA 2000, som han startede i som spillende assistenttræner for 3. senior for nu over 10 år siden.

 

"Egentlig havde jeg besluttet mig for at holde en pause i dette efterår efter et meget krævende forår, men da John kom med en forespørgsel, var valget nemt. FA 2000 er en FAntastisk klub, som alle ved står mit hjerte nær, og jeg glæder mig rigtig meget over at være tilbage," siger Steffen Dam.

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen