FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

SportMaster Frb

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

Oprykningsfesten for FA 2000

Oprykningsfesten for FA 2000 `s bedste senior - mandskab blev lørdag fejret både før, under og efter kampen. FA 2000 havde inviteret til fodbold i Frederiksberg Idrætspark, hvor nr. 2 i KS BK Union kom forbi og Frederiksbergklubben havde udlovet gratis drikke til de første 200 tilskuere. Selve kampen var betydningsløs for slustillingen i KS og FA 2000 vandt da også opgøret med 6 - 2 efter 4 - 2 ved drikkepausen.
Det skal i den forbindelse nævnes, at BK Union stillede med et decimeret hold, da klubben skal ud i 2 vigtige play - off kampe om at følge FA 2000 til Danmarksserien i den kommende uge. At fodboldkampen så alligevel blev en underholdende affære skyldes ikke mindst nogle gavmilde forsvar og skarpe angribere. I de sidste mange hjemmekampe har FA 2000 scoret minimum 2 mål i det første kvarter og alligevel kunne holdet overraske os igen. Kun 11 minutter spillet og så førte FA 2000 med 3 - 0. Anton Gustavsen til 1 - 0, Mohamed Azaquoun til 2 - 0 og Danny Andersen til 3 - 0. Bim , Bam, Busse og så var der lagt i kakkelovnen til et målorgie fra hjemmeholdets side, men den fest ebbede stille og roligt ud, da Union hurtigt svarede igen og reducerede til 1 - 3 efter 15 minutter. Spillerne lod bolden gøre arbejdet og i de fleste tilfælde blev der clearet på ikke særlig farlige forsøg. Union var dygtige til at bremse et mindre aggresivt FA 2000 og sommerferien lå kun 60 minutter væk, kampmæssigt. Et spændende langskudsforsøg fra Nassim Djemai blev flot klaret af Unions keeper og minsandten om udeholdet ikke kunne reducere til 2 - 3 et par minutter senere og i den grad vække det lidt tamme hjemmehold. Kort efter havde topscorer Azaquoun et glimrende forsøg som prellede af på den højre opstander og et mindre FA pres formede sig i slutningen af første halvleg. Med 3 minutter til vandpause markede Aza sig endnu en gang, da han på et nydeligt hovedstød braget FA i front med 4 - 2. Det var Aza`s mål nr. 33 i sæsonen og med det ender han som suveræn topscorer i Københavns - serien.

2. halvleg blev en god gang sommerferiebold fra begge sider i de først 25 minutter. BK Union havde nok indset, at det ville blive næsten umuligt at vinde denne kamp og FA 2000 kombinerede lystigt på tværs af banen uden de helt store chancer opstod.. Efter 20 minutters spil kom Nassim helt fri med keeperen , men måtte se trækket uden om kepperen blive for langt. 6 minutter senere spurtede den gode Djemai fra samtlige modstandere og i næste driblebevægelse rundede han også den fremstormende keeper og kunne uden besvær trille bolden i nettet til 5 - 2 føring. Så begyndte hjemmeholdet igen at spille det flydende spil de har været så dygtige til i foråret og på et af mange flotte oplæg fra Azaquoun i 2. halvleg kom indskiftede Felix Bojlen på tværs og hamrede kuglen op i nettaget til 6 - 2. Med godt 15 minutter tilbage i det dejlige solskinsvejr boltrede de offensive spillere sig hos hjemmeholdet med det ene flotte angreb efter det andet og det ville for besværligt at nævne, hvem der brændte de kæmpe, ja sågar giga - chancer, som de spillede sig frem til. Målmandsredninger, stolperne og overliggeren stod i vejen for yderligere scoringer og så sluttede det 6 - 2, d. 12. sejr ud af 13 mulige for FA 2000 i foråret.
Adskillige interne rekorder er slået undervejs i dette forår af vores flagskib og de bliver naturligvis noteret i Wall of Fame på klubbens hjemmeside.
Lige nu har Mohamed Azaquoun sat en tyk streg under topscorerværdigheden på 1. senior med sine vanvittige 33 mål i 24 kampe. Det skal også nævnes at " Aza" har ståer fadder til mange af kollegernes mål, så en flot debutsæson af Azaquoun.
Lige nu har holdet vundet 11 sejre i træk og den "stribe" må hjertens gerne fortsætte i den kommende sæson i Danmarksserien.

Tak for en fremragende sæson til alle spillere i 1. holds - truppen samt trænere, holdledere og specialtrænere samt den hårdtarbejdende seniorledelse der har gjort det hele muligt. Vi glæder os allerede nu til at være tilbage i DS fra efteråret 2017 og ser frem til mange nye møder i Frederiksberg Idrætspark og på de nye udebaner.

God sommerferie til alle

Redaktionen

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen