FA2000, FREDERIKSBERG ALLIANCEN 2000

 

 

SportMaster Frb

 

 

 

SPONSORER 

 

 

 

 

Danish_FB_FindUsOnFacebook-320.png

 

3.senior: "Vi lever - endnu!"

3. senior har haft en svær sæson med mange skader, og har i de sidste par uger ligget til nedrykning fra serie 2. Søndagens opgør mod rækkens nr. 3 Heimdal 2 var derfor en "vind eller forsvind" kamp. Nederlag ville sende os ned i serie 3, mens en sejr vil udsætte afgørelsen til næste lørdag, hvor det helst skal blive til en storsejr.

 

Kampen starter ikke godt for FA 2000, som tidligt kommer bagud 1-0. Viljen og lysten til ikke at rykke ned ses tydeligt i øjnene på gutterne, og lidt efter lidt kommer vi mere ind i kampen. Hen mod slutningen af 1. halvleg synes Henning "Der Alte" Elberg Jørgensen, at der skal pyntes på resultatet, og halvlegen slutter 1-1.

 

2. halvleg bliver en ren gyser, FA har en noget større sejrssult end Heimdal, og en FA scoring synes inden for rækkevidde. Desværre får Heimdal en lille gave, da et ellers ufarligt skud smutter mellem benene på vores keeper. Så er det godt nok op ad bakke igen-igen. Men "Der Alte" vil det anderledes, så med 10-15 minutter igen bringer han med en signatur scoring (hovedstød red.) balance i regnskabet. Det er kun en sejr, som kan bruges, så op med tre mand på toppen. Uret rundet de 90 minutter, og FA tilkendes et frispark i venstre side. I feltet er "Der Alte" klar igen, og sørger for en 3-2 sejr, som udskyder afgørelsen om nedrykning til sidste spillerunde.

 

Når den "fede dame" små-syngende kommer med afgørelsen næste lørdag, er målscoren den parameter hvorpå der differentieres på hold med samme point-tal, og her ser det heldigvis ikke så tosset ud for FA.

 

Sidste kamp i rækken spilles på lørdag kl. 12.00 i Valby IP på kunst mod Valby Bk. 2, som allerede er rykket ud af serie 2.

 

Redaktionen 

BOLD.DK

Copyright © 2009 - FA 2000 - Frederiksberg Alliancen